Salgskonsulent til showroom

Headhunterne søger, for kunde, en medarbejder med salgsbaggrund, som har sans for design og materialer. Opgaven er at sælge skræddersyede løsninger af uderum, fra virksomhedens flotte og inspirerende showroom i Køge/Greve området.

Om stillingen

Du skal brænde for at inspirere og vejlede privatkunder gennem processen med planlægning, design, valg af materialer og udarbejdelse af tilbud frem til aflevering i montageafdelingen.

Virksomheden producerer og leverer værdiskabende uderum og alle produkter udføres i kvalitetsmaterialer fra virksomhedens eget brand. Selve opførelsen styres af interne byggeledere og udføres af egne håndværkere.

Din hverdag vil blive en del af et team med 4 andre dygtige kollegaer, som alle har base i forbindelse med showroomet. Derudover arbejder man tæt sammen med montageafdelingen.

Du får ansvar for eget budgetmål og opgaverne er:

  • Kunderådgivning og inspiration
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Ordreopfølgning
  • Afrapportering

Om dig

Du skal kunne sælge drømme i form af kvalitetsrum, som øger livskvaliteten.

Du har evnen til at kombinere æstetik og elegance med funktionalitet.

Du omsætter kort sagt kundernes idéer og drømme til virkelighed.

Du trives med et højt tempo og mange aktiviteter i et travlt showroom med salg til private.

Du er parat til at indgå i weekendbemanding hver anden lørdag.

Du er præsentabel, velformuleret og imødekommende.

Du arbejder struktureret og effektivt.

Vi forestiller os, at du har en salgsbaggrund, gerne til privatmarkedet.

Du er drevet af at kunne indfri kundens ønsker og behov, i kombination med din faglige kunnen, så det færdige produkt, bliver en langsigtet succes af den bedste kvalitet.

Ansøgning

Headhunterne ApS står for interview og udvælgelse.

Ansøgning og CV sendes til job@headhunterne.dk. Skriv venligst sagsnr. CHS-0819A2 i emnefeltet.

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Louise Højfeldt på telefon 9340 3700.

Vi indkalder løbende til interview.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Headhunterne. Specialister i at finde ildsjæle.