Lønbogholder/Økonomiassistent

Har du solid erfaring fra en økonomiafdeling herunder lønadministration?
Trives du i et job med forskelligartede arbejdsopgaver og en travl hverdag?
Er du serviceminded, struktureret, fokuseret og god til at tale med mennesker?

Så er du muligvis den profil Headhunterne søger til en af vores kunder i den nordlige del af Københavnsområdet.

Om stillingen
Til nyoprettet stilling i en større håndværkervirksomhed søger vi en glad, positiv og proaktiv økonomimedarbejder med erfaring fra lønningsbogholderi, som skal indgå i teamet i økonomiafdelingen.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Lønadministration samt lønrelateret personalejura (funktionærer & timelønnede m. overenskomster)
  • Debitorstyring
  • Kreditorstyring
  • Controlling af time-/sagsstyring
  • Bistå med sagsbehandling af forsikringsskader
  • Administration & ad hoc opgaver

Dine primære opgaver vil være lønadministration og bogholderiopgaver, men du skal også kunne bistå med håndtering og servicering af kunder pr. tlf. – via en kompetent og effektiv sagsbehandling. Du skal koordinere og booke vores projektledere til bl.a. besigtigelsesopgaver. Kendskab til sagsbehandling af forsikringsskader vil være en fordel, men absolut ikke et krav, da der vil være grundig oplæring.

Om dig
Du har et indgående kendskab til MS Office pakken – specielt Excel – og du har nemt ved at tillære dig nye ERP- & IT-systemer. Opgaverne er alsidige, og du skal trives med, at dagen ikke altid bliver som planlagt.

Personlige egenskaber:

  • Serviceminded
  • Struktureret
  • Fleksibel
  • Ansvarsbevidst
  • Tillidsskabende
  • Godt overblik
  • Glad og imødekommende

Udvælgelseskriterier
Vi vægter en person, der både mestrer den udadvendte rolle i form af service til kunder, backup for kollegaer og den faglige funktion med løn- og bogholderiopgaver.

Har du erfaring med overenskomster indenfor håndværkerfagene, er det en stor fordel.

Sidst, men absolut meget vigtigt, så udvælger vi efter en omgængelig profil, som trives med at være placeret i en udadvendt og serviceorienteret rolle i en travl virksomhed.

Ansøgning
Headhunterne står for processen i denne stilling.
Send derfor ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i en mail mrk. BL1102-H til: job@headhunterne.dk

Hvis du har brug for yderligere information for at afgøre, om du skal søge stillingen, er du velkommen til at ringe til Charlotte Schimmelmann på telefon 4090 3700.

Ved evt. interview vil det blive oplyst, hvilken virksomhed det drejer sig om, men indtil da foregår rekrutteringsprocessen anonymt. Anonymitet er gensidigt. Virksomheden vil således heller ikke få kendskab til dine oplysninger, før du giver tilladelse til det. Sidder du i uopsagt stilling, kan du derfor trygt sende ansøgning til os.

Vi indkalder løbende til interview.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Headhunterne. Specialister i at finde ildsjæle.