Projektleder / håndværkstaksator

Kan du styre en forsikringssag sikkert gennem processen fra den bliver anmeldt til den er udbedret?
Er du en empatisk person med solid erfaring i forsikringsskader?
Har du en håndværksmæssig baggrund evt. suppleret med en overbygning?

Så vil vi meget gerne i kontakt med dig til et attraktivt job hos en af vores kunder i den nordlige del af Københavnsområdet.


Om stillingen

Du bliver ansvarlig for hele processen i form af taksering, projektstyring og salg. Det indebærer projektledelse af de udførende teams med dygtige og ansvarsbevidste håndværkere i egenproduktion.

I dagligdagen bliver du understøttet af en solid administration, hvor kompetente skadebehandlere hjælper med mødebooking og forskellige andre koordinerende/administrative opgaver.

Din væsentligste rolle:

  • Taksering af forsikringsskader
  • Dialog med skadelidte og forsikringsselskab
  • Tilbud samt overholdelse af tid og økonomi
  • Projektstyring
  • Kvalitetssikring

Om virksomheden

Virksomheden holder til i et nyindrettet domicil i lækre omgivelser i den nordlige del af København. De har flere Gazelle udnævnelser og er i fortsat vækst. Derfor søges nu yderligere kollegaer, og i denne stilling bliver du en del af et team på 10 engagerede og kompetente håndværkstaksatorer/projektledere.

Totalt er der ca. 50 medarbejdere inkl egenproduktion. Der er en ambitiøs vækstplan, så det er et spændende tidspunkt at komme ombord.

Samarbejdet mellem de forskellige faggrupper er tæt og der er en meget flad struktur. Især vil der i denne stilling være tæt samarbejde med sagsbehandlere, som er de første til at modtage sagerne samt assistere med koordinering undervejs.

Om dig

Fagligt søger vi en projektleder med håndværksmæssig baggrund som tømrer-/snedker- eller murer, og måske har du også en overbygning som bygningskonstruktør. Det vigtigste er, at du har dokumenteret erfaring med taksering af forsikringsskader og byggestyring. Du har desuden erfaring med opsøgende salg, udarbejdelse af overslag/tilbud, tidsplaner, kvalitetskontrol, ledelse m.v. og er vant til at overholde deadlines selv i pressede perioder.

Du er en kvalitetsbevidst fagperson, der stræber efter at levere resultater i topklasse. Du har empati og kan skabe en tillidsfuld kontakt og tryg dialog med skadelidte. Du kan derudover indgå som kompetent sparring i samarbejdet med kollegaer.

Ansøgning

Headhunterne står for processen i denne stilling.
Send derfor ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i en mail mrk. PL2104-T til: job@headhunterne.dk

Hvis du har brug for yderligere information for at afgøre, om du skal søge stillingen, er du velkommen til at ringe til headhunter Charlotte Schimmelmann på telefon 4090 3700.

Ved evt. interview vil det blive oplyst, hvilken virksomhed det drejer sig om, men indtil da foregår rekrutteringsprocessen anonymt. Anonymitet er gensidigt. Virksomheden vil således heller ikke få kendskab til dine oplysninger, før du giver tilladelse til det. Sidder du i uopsagt stilling, kan du derfor trygt sende ansøgning til os.

Vi indkalder løbende til interview.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Headhunterne. Specialister i at finde ildsjæle.