Projektleder, jord og belægning

Kan du stå i spidsen for fag- og hovedentrepriser?

Om stillingen
Som projektleder i denne stilling skal du have erfaring med samtidig styring af flere pladser indenfor jord, kloak og belægning. Pladserne er placeret i København og det sydlige Sjælland. Firmaets adresse er i Storkøbenhavn, men hverdagen foregår primært på pladserne.

Du får ansvaret for hele processen i projekter med styring og planlægning, herunder eget mandskab, underentreprenører og leverandører frem til aflevering.

Din primære opgave starter når tilbuddet er godkendt og slutter i forbindelse med kvalitetssikring. Der er dermed størst fokus på ledelse og styring mens projektet udføres, og vi forventer at finde en kandidat, som har erfaring med projektstyring.

Om dig
Du har erfaring med projektledelse fra f.eks entreprenør- eller anlægsvirksomhed, hvor du har arbejdet med jord, kloak- og anlægsprojekter.

Du kender alle faser i projektstyring, og har overblik over udførelse, tilsyn og ledelse i dine sager.

Du har købmandsskab, økonomisk sans og er vant til at forhandle med samarbejdspartnere.

Fagligt kan din baggrund være af forskellig karakter. Måske er du anlægsstruktør og kloakmester. Hovedsagen er, at du er på hjemmebane med kloakopgaver, jordhåndtering, betonopgaver og har kendskab til belægning.

Som person forventer vi, at du hviler i dig selv og behandler andre med respekt. Dermed vil du passe godt ind i firmaet, som bygger på en kultur af respekt og faglig høj viden. Du mestrer en konstruktiv dialog med alle involverede – både egne folk og eksterne samarbejdspartnere.

Personlighed
• Ansvarlig og engageret
• Naturligt lederskab
• Beslutningsdygtig
• Venlig og vellidt
• Godt overblik

Du tilbydes
En attraktiv stilling i en veletableret og solid virksomhed i Storkøbenhavn.
Firmabil, pensionsordning og sundhedsforsikring samt telefon og computer.

Ansøgning
Headhunterne står for processen i denne stilling.
Send derfor ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i en mail mrk. CHS-1910HP til: job@headhunterne.dk

Hvis du har brug for yderligere information for at afgøre, om du skal søge stillingen, er du velkommen til at ringe til den ansvarlige headhunter for denne stilling: Charlotte Schimmelmann tlf 4090 3700.

Ved evt. interview vil det blive oplyst, hvilken virksomhed det drejer sig om, men indtil da foregår rekrutteringsprocessen anonymt. Anonymitet er gensidigt. Virksomheden vil således heller ikke få kendskab til dine oplysninger, før du giver tilladelse til det. Sidder du i uopsagt stilling, kan du derfor trygt sende ansøgning til os.

Vi indkalder løbende til interview.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Headhunterne. Specialister i at finde ildsjæle.