Afdelingschef, projektering og tilbud

Til byggefirma i sund udvikling på Midtsjælland.

Om stillingen

Vil du med på den fortsatte rejse i udviklingen af et byggefirma med ca. 50 ansatte, som beskæftiger sig med opførelse af erhvervsbyggeri i fag-, hoved- og totalentreprise? Og har du erfaring fra lignende stilling?

Som en del af virksomhedens ledergruppe forventer vi, at din indsats er værdiskabende og bidragende til at fortsætte en sund udvikling.

Succeskriteriet for denne stilling er at styrke firmaets pipeline samt fastholde virksomhedens strategi i tilbudsfasen. Tilbudsafdelingen består af tre tegnere samt to beregnere. Dit ansvar bliver, udover det interne samarbejde, kontakt til bygherrer, myndigheder og rådgivere.

Om dig

Du får en stor kontaktflade, og vi søger derfor den profil, der trives med kundekontakt, er kommunikativ stærk og fremstår tydelig med et naturligt lederskab. Du navigerer ubesværet i de forskellige relationer, både internt og eksternt på venlig og imødekommende vis.

Du har et højt drive, er en medspiller i forhold til videreudvikling og optimering af afdelingen og virksomheden som helhed. Du er drevet af godt købmandskab og fairness, og du har erfaring med at skabe værdi i byggerier på hvert enkelt projekt.

Du har erfaring med salg, beregning af tilbud og projektledelse indenfor total-, hoved- og fagentrepriser, og har rutine i forhandling af kontrakter med underentreprenører og leverandører.

Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk uddannelse som ingeniør eller konstruktør, men det er ikke en forudsætning.

Flere års erfaring på området kan også være relevant, især hvis du nu sidder i en lignende stilling med tilsvarende arbejdsopgaver samt ledelsesansvar.

Du tilbydes

  • En stilling i et veletableret byggefirma
  • Fagligt dygtige kollegaer og en uformel omgangstone
  • Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor der er fokus på høj kvalitet og trivsel blandt medarbejdere
  • En lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer samt pensions – og sundhedsordning

Ansøgning

Headhunterne står for processen i denne stilling.

Send derfor ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i en mail mrk. CVA-20109 til: job@headhunterne.dk

Hvis du har brug for yderligere information for at afgøre, om du skal søge stillingen, er du velkommen til at kontakte headhunter Charlotte Schimmelmann på tlf. 40903700.

Ved evt. interview vil det blive oplyst, hvilken virksomhed det drejer sig om, men indtil da foregår rekrutteringsprocessen anonymt. Anonymitet er gensidigt. Virksomheden vil således heller ikke få kendskab til dine oplysninger, før du giver tilladelse til det. Sidder du i uopsagt stilling, kan du derfor trygt sende ansøgning til os.

Vi indkalder løbende til interview.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Headhunterne. Specialister i at finde ildsjæle.