Salgskonsulent

Er du hunter i sjælen og kan du oparbejde solide relationer? 

– Så har vi et godt job til dig!

Headhunterne søger salgstalent til kunde i Storkøbenhavn.

Virksomheden

Firmaet er en væsentlig aktør indenfor sit felt, isenkram. Der er intet krav til produktkendskab, da du efter en kort oplæringsperiode vil være i stand til at sætte dig ind i sortimentet. Alle produktoplysninger findes elektronisk, og du vil således være i stand til at svare på spørgsmål fra kunderne via nem adgang til virksomhedens produktspecifikationer.

Medarbejderteamet består af en lille gruppe og der er et godt arbejdsmiljø i form af teamspirit og sparring. Alle har en form for salgsfunktion, og der er solid brancheerfaring at trække på internt.

Kunderne er primært beliggende i Storkøbenhavn, men salget kan foregå over hele Sjælland enten via besøg hos kunden, på telefon eller ved at invitere kunder på besøg i virksomhedens showroom.

Stillingen

Du bliver ansvarlig for at oparbejde din egen kundekreds indenfor restaurantions-, køkken- og kantinebranchen og vi forventer derfor at du har mod på, og erfaring med, kanvassalg til dette kundesegment.

Du skal kunne tilrettelægge din egen hverdag, hvor du arbejder struktureret og målrettet på, at få en fast kundekreds, som du besøger jævnligt.

Stillingen appellerer til en udpræget hunter, og det vægtes højt, at du arbejder indenfor rammerne af høj integritet, som er kendetegnende for denne virksomheds hidtidige succes.

Salgsarbejdet støttes af forskellige marketingtiltag, som virksomheden jævnligt investerer i. Man har intern marketingfunktion, og der foregår et tæt samarbejde mellem salg og marketing, så indsatsen kan koordineres for at få optimalt udbytte. Du vil dermed have en solid opbakning fra baglandet i dit salg.

Arbejdsopgaver

• Opsøgende salgsarbejde (kold kanvas)
• Mødebooking via telefon
• Ordreekspedition personligt/telefon/mail
• Udarbejdelse af tilbud
• Ordrebehandling

Faglige kvalifikationer

• Erfaring med BtB salg
• Erfaring med kold kanvas
• Dokumenteret succes fra salgsfunktion
• Fejlfrit dansk i skrift og tale

Personlige kvalifikationer

• Du er ambitiøs og har et højt drive
• Du er målrettet og arbejder struktureret
• Du er serviceminded og har god situationsfornemmelse
• Du besidder gode kommunikationsevner
• Du kan lide at have travlt og at arbejde i et hektisk miljø
• Du trives i et mindre team

Du tilbydes

Som salgskonsulent får du en travl hverdag i en stilling, hvor du til gengæld har et solidt bagland.
Det er dit ansvar at få mest muligt ud af din indsats, men du har gode kollegaer og ledelse til at støtte op omkring dine tiltag. Der er meget stor produkt- og markedsviden at trække på internt, og du får her muligheden for at blive den bedste i branchen, hvis du har flair for salg og forstår at bruge den interne kapacitet til at understøtte din indsats.

Derudover får du

Fast løn efter kvalifikationer
Firmabil
Attraktiv pensionsordning
Sundhedsforsikring

Ansøgning

Send ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i en mail mrk. CHS1810-OC til:
job@headhunterne.dk

Udvælgelseskriterier

I udvælgelse til stillingen vægter vi dokumenteret salgserfaring fra opsøgende BtB salg. Vi vægter IKKE erfaring eller kendskab til branche/produkter, men har mere fokus på salgstalent, som er den vigtigste faktor for at blive en succes i denne stilling.

Ved evt. interview vil man få oplyst, hvilken virksomhed, det drejer sig om, men indtil da foregår rekrutteringsprocessen anonymt. Virksomheden har domicil i Storkøbenhavn, og jobbet foregår med udgangspunkt fra firmaets adresse. Anonymitet foregår gensidigt, så virksomheden vil heller ikke få kendskab til dine oplysninger, før du giver tilladelse til det, så hvis du sidder i en uopsagt stilling, kan du trygt sende ansøgning til os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om headhunterne:
Headhunterne er certificerede og erfarne specialister. Mange års erfaring i at udvælge og præsentere de bedst egnede kandidater ud fra både den faglige og personlige profil giver sikkerhed for, at den rigtige ildsjæl bliver ansat.