Formand, jord & beton

Har du et godt overblik og erfaring med plads- og mandskabsledelse indenfor jord, beton og kloak?

Så vil Headhunterne gerne tale med dig om en spændende mulighed hos en af vores kunder.

Stillingen

Som arbejdende formand går du forrest og sætter retningen for resten af mandskabet i produktionen på jord, beton og kloakprojekter i og omkring Storkøbenhavn.

Dine opgaver er af forskellig art, og indebærer bl.a vurdering af vareforbrug, bestille varer og sikrer at der er de materialer, der skal være for, at byggeriet kører efter planen.

Du har ansvaret for, at alt omkring mandskab fungerer, har overblik over, at der er den bemanding og de maskiner, der skal være på pladsen, så tidsplanen overholdes.

Kort sagt: Du er knivskarp til at være på forkant med tids- og materialeforbrug og sætter en ære i at styre tidsplanen sikkert gennem hele projektet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med entrepriselederen, som er din nærmeste overordnede.

Arbejdsopgaver

• Daglig styring af pladsen, herunder mandskab
• Bestille varer og materiel, herunder kontakt til leverandører 
• Deltagelse i byggemøder
• Rapportering

Faglige kvalifikationer

• Kan læse en tegning
• Erfaring med jord & beton
• Erfaring med plads- og mandskabsledelse
• Erfaring med bestilling af materialer
• Rutineret i disponering over tids- og materialeforbrug

Personlige kvalifikationer

• Du værdsætter veludført håndværk
• Du er ambitiøs på hele teamets vegne
• Du har et godt overblik og naturligt lederskab
• Du er venlig og taler godt med alle typer mennesker

Du tilbydes

Et godt job med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du ansættes med fast månedsløn plus pensionsordning. Desuden får du kørselsgodtgørelse efter statens takster fra din egen bopæl til byggepladsen.

Ansøgning

Send ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i en mail mrk. CHS-19013 til: job@headhunterne.dk

Hvis du har brug for yderligere information for at afgøre, om du skal søge stillingen, så ring til Charlotte Schimmelmann tlf 4090 3700.

Ved evt. interview vil det blive oplyst, hvilken virksomhed det drejer sig om, men indtil da foregår rekrutteringsprocessen anonymt. Anonymitet er gensidigt. Virksomheden vil således heller ikke få kendskab til dine oplysninger, før du giver tilladelse til det. Sidder du i uopsagt stilling, kan du derfor trygt sende ansøgning til os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om headhunterne:
Headhunterne er certificerede og erfarne specialister. Mange års erfaring i at udvælge og præsentere de bedst egnede kandidater ud fra både den faglige og personlige profil giver sikkerhed for, at den rigtige ildsjæl bliver ansat.